Lunden

Lunden Skov, på kort benævnt Lundgaard Skov, er med sine 90 hektar en nordjysk skov af de sjældne. Der findes ingen spor af oldtidsplov nedenunder, så på den skrånende bakkeø har altid vokset træer. I klostertiden tilhørte området Vitskøl, og munke hentede bl.a. ”ris og nødder”. Tilhørsforholdet til klostret varede, lige til ladegården Lundgaard omkring 1850 blev privatejet og fik stuehus. Lunden overgik hermed til tre efterfølgende generationer af familien Bie og senere tre af familien Bach Laursen. I 1984 blev den købt af Erna og Bertel Bavngaard, og væsentlige forandringer var fra nu en følge af bl.a. stormes rasen i 1981 og 1983.

I dag er skoven en forholdsvis upåagtet mangfoldighed af arter, både når det gælder bevoksningen og dyrelivet. Tidens målsætning i skovbruget er bl.a. biodiversitet eller biologisk mangfoldighed, og en sådan daterer sig her fra driftsformen, som forud  knyttede sig til skovejende gårde. Man sendte om vinteren folk ud for at rydde op. Skoven fik således mindre områder, hvor storm havde skabt hul, og ganske små afsnit blev nyplantet. Med det resultat, at Lunden på et skovkort tæller næsten 100 såkaldte litra, dvs. afsnit af nummererede afdelinger.

Da skovens diameter er godt en kilometer, betyder det, at man stort set møder noget nyt for hver 100 meter, man spadserer.

Det næste spændende for ejerne og for skovvandrere bliver naboskabet til projektet Vilsted Sø. Skovens nord- og østrand grænser til de grønne enge, hvor kreaturer skal græsse, så området kan opsamle kvælstof og mindske udledning heraf i Limfjorden.

Til søprojektet hører anlæg af en fodsti, som østfra vil følge skovens nordlige grænse og fortsætte syd om Lyngholmen.